Lørdag d. 12 juli – Flere fjodur

Vi lagde ud med en lille morgen gåtur fra campingpladsen. Vi havde læst at ders skulle starte en hike fra byen, men Island skal ikke have point for deres skiltning af vandreruter. I hvert fald ikke uden for de turistede steder. Men vi fandt da til sidst en trampesti, som førte op i bjergene. Dermed kom vi op og fik en storslået udsigt over fjorden og den lille hyggelige by Stödvarfjordur. På vejen derop havde i et villakvarter paseret et hus, hvor der ude foran stod en æggeskulptur, magen til dem som vi så dagen før i Djupivogur. Vi snakkede om, hvorvidt det mpske var kunsteren,som boede der. Da vi kom forbi huset på tilbagevejen, stod der en mand udenfor og malede. Mads kunne selvfølgelig ikke lade være med at spørge til ægget. Det viste sig, at han meget gerne ville fortælle om det. Han havde været borgmester i Djupivogur dengang ægge-skulpturene var blevet lavet. Der havde været en gammel fabrik, som skulle lukke og derfor mente han at der skulle ske noget på havnen. Så en kunstner havde lavet æggene og havde lavet to ekstra, hvis der skulle ske dem noget under transporten til havnen. Kunsteren havde så tilbudt ham det ene af de ekstra æg, men det havde han selvfølgelig afslået. Fem år efter var han så gået på pension og en dag var kunstneren så kommet forbi med den ene af de ekstra æg. Han fortalte at det andet ekstra æg, er placeret i Reykjavik. Det var en meget sjov historie at få med på vejen, når vi nu havde været forbi og se de rigtige æg.

Vi kørte videre ud på de snoede veje langs med fjordene og bjergene. Det var helt som Groundhog Day, at hver fjord gentig hinanden, men alle lige smukke! Vi stoppede i byen Faskrudsfjordur for at se om vi kunne finde en hike. Pigerne blev sendt ind på turistkontoret/arts craft butikken, mens de voksne planlagde. Line måtte dog med ind, fordi Veronika havde fundet et smykke. Line fik så en kort af damen i butikken over en kort hike i byen. Det var blevet frokost tid, så vi satte os havnen ved siden af butikken med benen ud over kanten og nød den flotte udsigt over jorden i det flotte vejr. Pludselig så Line noget i vandet (som ikke var en and). Det lignede en delfin og vi så den flere gange komme op af vandet med finnen. Vi var dog lidt usikre på om det var en delfin, så vi måtte en tur ind til damen i butikken endnu engang for at høre, hvad vi havde set. Hun fortalte at de ikke havde delfiner i fjorden, men de have små hvaler. Vi mente derfor at det nok havde været en Harbour Porpoise eller på dansk et marsvin. Hun fortalte at man i den næste fjord kunne være heldig at se hvaler, da den fjord var dybere og større. Det skulle vi selvfølgelig give et forsøg.

Vi ville først køre langs med kysten med en af de mindre veje, men da den pludselig blev til grusvej, med mange kilometer igen, ombestemte vi os og kørte tilbage på rute 1. Her skulle vi i stedet for igennem seks kilometer tunnel gennem bjerget. Lige da vi kørte ind blev Mads nervøs for, om vi kørte uden lys på, da det blev helt mørkt. Det hjalp dog, da han fik solbrillerne af 😊. Vi kørste til udsigtspunktet og halvøen Holmanes, hvor vi gik en tur ud i nature reserve området ud til kysten. Det lykkedes desværre ikke, at spotte andre hvaler, hverken fra klipperne eller tættere på vandet. Men det ar en dejlig gåtur. Især Veronika havde fart på og nød at gå i forvejen og måske få lidt fred for at snakke om Toca Boca med sin lillesøster. Pigerne havde frundet på at bruge de mange gåture på, at planlægge hvad de skulle lave af huse osv. I spillet, når de fik lov til at få Ipad. Det var et godt tidsfordriv.

Efter en hurtig pause med toilet, handle og tanke, var vi klar til at køre mod den campingplads, som vi havde udset os. Pladsen lå i fjordbyen Seydisfjordur. Vi havde dog ikke lige bemærket, at for at komme til byen, skulle man lige krydse et bjerg. Så camperen (med manuelt gear) og Mads måtte klare sig op af en masse hårnålesving og ned igen på den anden side. Heldigvis var der ledige pladser!

Vi fik tjekket ind og brugt fælleshuset til at få ladet devices op. Og så kunne Mads får ordnet blog og pigerne spillet, mens Line lavede mad.

Efter aftensmaden gik vi en rur i byen. Her skulle der igen tages billeder kendt fra instragram af regnbuegågaden som førte hen til den lille blå kirke. Fra byen kan man sejle til Danmark/Hirtshals og der lagde også store krydstogsskibe til havnen. Der lå et rigtig luksus krydstogtskib ved kaj, som Mads selvfølgelig skulle ind og læse om. Vi lærte at der både var to helikoptere om bord og en ubåd, så det var et rigtigt luksus krydstogtskib. Der kom da også en flok af skibet pasagerer ud, og vi fik straks bekræftet vores forestillinger om ”krydstogsskibstypen”. Line havde dog regnet med at de alle sammen skulle hen til kirken og regnbuegågaden og tag billeder, men de gik nærmest lige for, som om de slet ikke vidste hvor i verden de rent faktisk befandt sig. Vi havde håbet på en is ved havnen, men isbutikken var desværre lukket, så det blev bare til en gang camper hygge inden sengetid.