Lørdag d. 19. juli – Akureyri

I dag skulle vi til Islands 2. største by Akureyri med hele 19.200 indbyggere. På vejen derhen stoppede vi ved Godafoss vandfaldet, som er den del af Diamond Circle seværdighederne. Men da det fortsat var forholdsvis tidligere, var der heldigvis ikke så mange turistbusser. Men da vi fortsatte køreturen mod Akureyri mødte vi 20-30 turistbusser som alle havde retning mod Diamond Circle. Vi undrede os noget over hvor alle de turister kom fra, men det fik vi hurtigt svaret på da vi kørte ind til byen og så at der lå hele 3 store krydstogtskibe i havnen. Det er en vild turistindustri.

Line havde ellers fundet en p plads inde i byen, men da den kostede penge måtte Mads igang med at finde en anden (som heldigvis kunne lade sig gøre uden at man skulle helt ud af byen). Vi gik en tur i byens lille gågade men det var primært souvenierbutikker og Icewear butikker, så det var der ikke meget storby shopping over.

Da flere var tissetrængende gik vi hen til den lokale friluftsbad og lånte toilettet. Ude foran holdt der en pølsevogn og da det passede fint med frokost måtte vi jo prøve det. Pigerne fik en traditionel hotdog (næsten som en dansk), men de voksne fik en med pulled lam.

Det passede med at vi kunne gå igennem den botaniske have og forbi kirken på vejen tilbage til havnen. Her kom vi også forbi deres lyskryds, hvor den røde lampe er lavet som et hjerte. Her skulle vi selvfølgelig have det obligatoriske turistbillede.

Så var det blevet tid til at forlade byen med de mange krydstogtturister og køre lidt udenfor byen for at få handlet og tanket. Mads og Vanessa var også forbi den lokale bager, da vi skulle besøge en af Mads’ tidligere kollegaer Finnur, som var flyttet tilbage til Island for nogle år siden. Og så skulle vi jo selvfølgelig have kage med til kaffen. Det var rigtig hyggeligt at fortælle om vores rejse rundt på Island. Og hver gang vi forsøgte at udtale en navnet på en islandsk by eller seværdighed kunne vi lige få rettet vores udtale. Vi spurgte også om de lokale også var med bådene ude og se hvaler, men der blev svaret helt tørt at de da bare gik ned til vandet og så dem derfra. Så følte vi os rigtig meget som turister.

Vi fik også lidt gode tips til vores tur videre, og så satte vi kursen mod de små fjordbyer igen. Desværre lå der en tyk tåde over bjergene, så der var ikke så meget scenic view. Vi kørte første til byen Dalvik, men pga. Tågen var der ikke meget at se, så vi besluttede os for bare at køre videre. Finnur havde anbefalet at vi camperede i byen Siglufjordur, som var en hyggelig gammel fiskerby. For at komme dertil skulle man igennem to bjergtuneller hvoraf den ene tunnel var en 6 km lang singel lane tunnel. Så det var ret spændende. Heldigvis var der mange passing places. Tidligere havde man skulle køre hele vejen langs med fjorden for at komme fra den ene by til den anden.

Byen var meget hyggelig, men også lidt død – måske fordi der var byfest i den næste by. Men vi gik en lille tur på havnen og kiggede på fiskerbådene. Byen havde indtil 60’erne været stor på fiskeri af sild. Ellers blev det bare til hygge i camperen, hvor Line heldigvis havde handlet ind til suppe til aftensmad.