Mandag d. 14 juli – Storurd

Efter en gang morgenmad var vi klar til at komme i gang med dagens heldagshike til Storurd. Vi skulle lige køre 20 minutter til en p-plads ovre på den anden side af et bjergpas. Vejret var super, så alle var i shorts og korte ærmer, så der skulle fyldes på med solcreme. Line havde eller afskrevet denn gåtur, fodi de fleste beskrivelser skrev, at det var en ”Experience Hiking Trail”. Men Mads havde fundet en tur, som gik rundt om bjerget i stdet for over bjerget. Det viste sig, at være det helt rigtige valg.

Turen gik i et fint fladt terræn med en flot udsigt til bjergene på den anden side. På stien skulle vi flere gange passere nogle små vandfald, men det gik uden problemer. Da vi havde gået ca. halvejs svingede vi rundet om bjerget og fik nu udsigt til Dyrfjöll bjergkæden med det karakteristiske bjerg, som lignede et stort U. Dyr betyder dør på islandsk og derfor hed bjergkæden Dyrfjöll, da det lignede en dør i midten. Det var utroligt flot og mindede virkelig meget om et landskab fra Ringenes Herre. Vi syntes at bjerget lignede toppen af Saurons tårn der havde øjet!. Det passes også helt godt med, at der lå store klippestykker overalt, som i fælge islandsk overtro er trolde. Pigerne mente nu også, at det lignede noget fra Frost 2. 

Efter 7,5 kilometer, nåede vi til Storurd området. Storyrd betyder stor bunke sten, hvilket passede utroligt godt med området. Der var kæmpe store sten, som var omgivet af en helt isblå sø, som simpelthen var noget af det flotteste vi havde set i Island og andre steder!. Efter en hulens masse billeder og en god frokostpause, gik vi ud på en 1,5 kilometer rundtur rundt om Storurd området. Vi havde ikke gpet længe, inden at vi kom til den første stejle nedgang med løst grus, som var træls at gå på. Her klarede alle sig ned i nogenlunde stand. Det blæste ret meget her, så Veronika fik lidt grus i øjnene. Vi fortsatte rundt, men nåede snart til endnu en stejl nedstigning. Her gik den ikke længere og Line faldt på numsen (det var dig ikke helt hendes skyld, da Veronika gik lige bagved hende og satte gang i nogle løse sten , som trillede ind under Line. Men dettaler vi ikke om 😊). 

Heldigvis kom vi hen til endnu et smukt område, hvor der kunne tages nogle fine billeder, som ikke viste at tre ud af fire i selskabet, havde grædt fem minutter tidligere 😊. Resten af turen gik uden drama og til sidst kom vi til en lille sø med helt stille vand. Her var nogle lokale gået u8d at soppe i det kolde vand, så det skulle Mads og pigerne selvfølgelig også. Det var dog meget koldt gletsjer vand. Så var vi klar til den 7,5 kilomter lange tur tilbage til camperen. Det var godt nok en lang tur, men vi blev bekræftet i, at det var bedre end at skulle krydse over det store og stejle bjerg.

Godt trætte kørte vi til det lokale friluftsbad i byen Egilsstadir. Det var meget tiltrængt med et bad, da vi alle var sat til med sved og grus. Tilsidst kørte vi hen til en campingplads, hvor alle var trætte efter en lang, men mega fed hiking-dag.