Efter en gang morgenmad var Mads og Veronika klar til at
skulle ud og river rafte. De startede fra campingpladsen med at få udleveret
våddragt, redningsvest og hjelm. Herefter kørte de med bus ud til rafting
stedet. Guiderne var næsten alle sammen fra Nepal og var nogle meget sjove og
snaksaglige gutter.
Ude på stedet blev der givet de sidste instruktioner i
hvordan båden skulle styres og der blev fordelt pladser i båden. Mads skulle
sidde foran med Veronika sikker bagved sig. Foruden os var der en tysk mor og
søn, samt en skotsk familie med ombord.
Allerede efter de første par minutter havde guiden styret os
hen i nogle store bølger, så der kom vand i båden og alle blev helt våde. Det
skyldes måske at guiden havde spurgt om det skulle være easy eller extreme tur,
hvortil Mads på vegne af hele båden havde råbt extreme.
Efter ca. 20 minutters sejlads sejlede vi ind til kanten og
hoppede ud af båden. Guiderne lavede varmt kakao, som foregik blot ved at tage
vand fra en naturlig varm kilde og blande det med kakao pulver. Det var lækkert
med frisk islandsk kildevands-kakao.
Derefter gik sejlturen videre ned af gletsjer floden.
Guiderne styrede båden ved at råbe forward, backwards og stop for at signallere
hvad vi skulle gøre med pagajerne. På et tidspunkt fik han den ene side til at
padle forlæns og den anden baglæns således at båden snurrede rundt mens vi
sejlede ned af floden.
Efter lidt mere sejlads gik vi igen i land og det var tid
til at man kunne springe i vandet fra nogle klipper. Veronika skulle lige
overveje det, da der var ret meget strøm i floden og man kunne slet ikke se
bunden fordi vandet var helt gråt. Men hun var selvfølgelig sej og kravlede med
op, og endte med at hoppe i 2 gange. Mads skulle selvfølgelig vise sig og tage
et hovedspring på andet spring.
Efter udspringet sejlede vi videre og efter en ca. 20
minutter nærmede vi os endestationen. Men inden var der mulighed for at hoppe i
vandet fra båden. Guiden mente dog at det skulle ske med en baglæns udspring
fra bådens kandt. Så det måtte Mads selvfølgelig forsøge, men det blev ikke
særlig elegang, da han gled på kanten inden et ordentlig afsæt. Selvom det var
gletsjervand virkede det heldigvis ikke særlig koldt.
Ved endestationen satte vi båden op på traileren igen og
kørte med bussen tilbage til campingpladsen. Undervejs havde guiden taget en
del billeder og video med sit go-pro kamera, så oplevelsen var heldigvis blevet
godt dokumenteret. Både Mads og Veronika havde synes det var en fed far-datter
tur.
Tilbage på campingpladsen havde Line og Vanessa bare slappet
af og var i hottubs, da Mads og Veronika kom tilbage. Så det passede med at vi
kunne mødes i poolen. Veronika trængte til at blive varmet lidt op efter at
have været i det kolde vand.
Herefter var vi klar til at køre videre. Vi havde besluttet
at bruge eftermiddagen på at få kørt et længere stræk, så vi kunne komme
tættere på Reykjavik. Desværre lå tågen fra vulkanen fortsat tykt over landet,
så der var ikke så meget scenic drive.
Vi fik tjekket ind på en campingplads og fik slappet
lidt af og lagt planer for de kommende dage.
No comments:
Post a Comment